![]() |
![]() |
SARA
Jeg hedder
Sara Hald
Hvor gammel er du?
Jeg er 15 år og bliver 16 år i februar 2012
Hvilket band holder du mest af?
Volbeat - de laver nogle geniale sange, som jeg kan høre altid - lige meget hvilken stemning jeg er i.
Hvem er dit idol?
Jeg er fan af Helle Baalkilde, hun formår at skabe en god stemning omkring sig.
Christian Louvoutin syntes jeg er spændende, fordi han har et originalt udtryk.
Jeg er også optaget af berømtheder, der bruger deres kendness til at give andre fornuftige holdninger, og få dem til at tænke over tilværelsen.
Hvilken film er din foretrukne? Hvorfor?
Jeg kan lide Disney film - de er hyggelige og bringer gode minder, og hvis man virkelig tænker over filmene, er der faktisk et vigtigt budskab i dem. Desuden er de genialt produceret.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg holder af at være sammen med mine venner, vi laver mange spændende og tossede ting sammen.
Desuden spiller jeg fodbold og går i klub og Ungdomsskole.
Har du fritidsjob?
Ja, jeg arbejder på Silkeborg Søcamping som kioskmedarbejder, desuden er jeg barnepige.
Hvad er din ynglingsret?
Jeg elsker jordbær :-)
Hvad går du til - eller har gået til på Ungdomsskolen?
Jeg har taget første del af fransk kurset, og skal i gang med næste del i den kommende sæson.
Desuden er jeg medlem af ungeforum, hvor jeg er med til at give inspiration til brochuren - hvilke fag der skal være, studieture m.m.
Jeg er også den ene af to repræsentanter i Ungdomsskolebestyrelsen.
Endelig er jeg aktiv i DUSK net (danske ungdomsskoleelevers netværk) Vi har bl.a. tilrettelagt en kæmpefest den 27. august, som skal foregå i Randers.
Jeg holder af at få medbestemmelse og at have indflydelse på de ting, der sker for unge kommunalt og regionalt.
Hvad er det fedeste ved at gå på Ungdomsskolen?
Det er, at lære nye mennesker at kende. Det er hyggeligt at mødes på holdene, fordi det ikke er tvang, men at man kommer af egen fri vilje.
Jeg elsker også min klub, det er ligesom at have et langt frikvarter.
Hvad glæder du dig til næste Skoleår?
Jeg glæder mig til at komme på udveksling med Ungdomsskolen til Viterbo.
Vi skal have nogle herlige lærere med, så det skal nok blive sjovt.
Desuden vil jeg gerne lære at designe og sy spændende tøj, lære at spille guitar og forsøge mig som DJ på DJ - holdet.
Hvilke drømme har du for fremtiden?
Jeg kunne tænke mig at blive tøj designer af bæredygtigt tøj, hvor tøjet produceres med omtanke og holdninger.

